De uskrevne regler på arbejdspladsen

Tips og idéer til at sikre det gode samarbejde på tværs af nationalitet, sprog og anden kulturel baggrund

Vi har erfaret at rigtig mange af vores kolleger, som kommer fra andre kulturer, kan have svært ved at ‘læse’ den danske arbejdspladskultur.

Branchen, velkendt for sin omfavnelse af mangfoldighed, står også over for udfordringer af netop den grund. Ofte er det ikke selve arbejdsopgaven, der er vanskelig, men måden, vi kommunikerer om den på, og de forskellige opfattelser af, hvad der bør og kan gøres. Disse forskelle kan underminere både arbejdstrivsel og samarbejde. Der er så mange uskrevne regler, som kan være svært at navigere i.

Det kan f.eks. være forskelle i hvordan man fra forskellige kulturer forstår:

  • Brug af ironi

  • Om man må komme med sin egen mening – også selv om den er anerledes end chefens

  • Dét at sige “ja tak” – også selv om opgaven ikke reelt er forstået

  • Tilgang til forskellige køn

  • Fredagscaféen eller fyraftenshygge

Kollektivtisk og individualistisk kultur

Forskning inden for interkulturel kommunikation og ledelse kan give os værdifulde indsigter i, hvordan man kan navigere og overvinde disse barrierer. Kulturelle forskelle mellem kollektivistiske og individualistiske kulturer, kan skabe spændinger, især når det kommer til teamwork og beslutningstagning.

Kollektivistiske kulturer (f.eks. mange asiatiske lande) værdsætter gruppeharmoni og fælles beslutninger, mens individualistiske kulturer (f.eks. USA og flere vestlige lande) fremhæver individuel præstation og autonomi. Uden en dybdegående forståelse af disse forskelle kan velmenende initiativer nemt fejle, og misforståelser kan florere.

Se Marianne Bjørnsen, Facility Manager på Bornholm Hotels, fortælle om hvordan hun har styrket den sociale kapital i sin medarbejdergruppe med mange forskellige nationaliteter/kulturer

Som du kan se i videoerne, bliver det i et arbejdsmiljø præget af mangfoldighed, hvor forskellige sprog, nationaliteter og kulturer mødes dagligt, vigtigt at have en forståelse for de uskrevne regler. Det bliver afgørende for at navigere og samarbejde effektivt.


Det er ikke kun sproget, der gør det svært

Forskning i interkulturel kommunikation viser, at misforståelser ikke opstår fra sproglige barrierer alene, men fra manglende forståelse af disse uskrevne regler. De uskrevne regler – normer for adfærd, kommunikation og interaktioner, der sjældent er formaliseret, men dybt forankret i hver kultur – kan være både en kilde til misforståelser og en bro til bedre samarbejde, hvis de forstås og respekteres. For eksempel kan en person fra en individualistisk kultur (som mange vestlige lande har) værdsætte direkte feedback og autonomi på arbejdspladsen, mens en person fra en mere kollektivistisk kultur (som mange østasiatiske lande) kan værdsætte indirekte kommunikation og gruppeharmoni. Uden en forståelse for disse forskelle kan der opstå konflikter, eller værre tabt potentiale for samarbejde og innovation.


Det handler om interkulturel bevidsthed

Interkulturel bevidsthed er evnen til at forstå, kommunikere og interagere effektivt med mennesker på tværs af forskellige kulturer. Denne form for bevidsthed involverer både kendskab til andre kulturelle praksisser og normer samt en forståelse af, hvordan ens egen kulturelle baggrund påvirker perception og adfærd.


Hvordan ’oversætter’ man dansk arbejdspladskultur til andre nationaliteter/kulturer?

Råd 1: Tal højt om forskellene i de kulturelle normer, værdier, kommunikationsstile, adfærdsformer og social etikette.

  • Afdæk de områder, hvor I oplever, der kan være forskelle på adfærd, forståelse m.v.

  • Vær nysgerrig på, hvad andre kan opleve som 'mærkeligt' – og tal om det.

  • Bestem jer for, om I skal beholde den måde, I gør det på, fordi det giver bedst mening, eller om I kan tilpasse processen, kommunikationen eller andet for at ramme bredere.

  • Forklar, hvorfor I vælger at gøre, som I gør – hvad er formålet, og hvorfor giver det mening.

  • Skab et fælles sprog via adfærdsprofiler og viden om interpersonel og nonverbal kommunikation.

  • Skab bro mellem kulturer ved fx at lade jeres fejringer få forskellige nationale/kulturelle islæt.

  • Vær eksplicit med forskellige normer for høflighed, respekt og høflighedsformer – evt. i politikker.


Råd 2: Opmærksomhed på egne kulturelle bias og præferencer

  • Erkendelse af egne forudindtagelser.

    • Forstå de kulturelle linser, I ser verden igennem, og hvordan disse kan påvirke interaktioner med andre.

    • Italesæt de forforståelser, vi har om andre – er de korrekte, eller er det nogle, vi har skabt gennem andre fortællinger?

  • Anvend empati ved at sætte sig selv i andres sted og forsøge at forstå deres perspektiv og følelser.

  • Vær villig til at lære og tilpasse jer baseret på nye kulturelle oplevelser og informationer.


Råd 3: Udvikl kommunikationsfærdigheder og kommunikationskanaler

  • Hvordan kommunikerer I internt? Rammer jeres kommunikationskanaler alle på den rigtige måde i forhold til sprog og forståelse?

  • Udryd underforståede budskaber i jeres skriftlige materiale.

  • Aktiv lytning - Lyt omhyggeligt og med empati for at forstå fuldt ud, hvad der bliver kommunikeret, både verbalt og non-verbalt.

  • Vær gode til at spørge ind, når der er noget, som ikke harmonerer med jeres tilgang.

  • Tilpasning af kommunikation ved at justere egen kommunikationsstil for at imødekomme og respektere andres kulturelle præferencer.

  • Klarhed og præcision for at sikre, at budskaber er klare og lette at forstå for at undgå misforståelser.


Den inkluderende medarbejderrejse - S’et i ESG

Så skal man heller ikke glemme, hvordan et sådant initiativ passer ind i ESG-principperne (Environmental, Social, and Governance).

Ved at fokusere på den sociale søjle demonstrerer vi vores forpligtelse til et retfærdigt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor hver medarbejder ikke blot bidrager, men også vokser.

Previous
Previous

Derfor skal du tage en uddannelse som Service- og oplevelsesøkonom

Next
Next

Stigning i NPS’en