Uddannelser > Oganisationsudvikling > Service med fokus på Service recovery
Service med fokus på Service recovery
Service, oplevelser og værtskab
Det er i øjeblikket klagen lyder, ens serviceevner kommer på prøve. Det er muligheden for at give service på et andet niveau. Undersøgelser viser, at der er et kæmpe potentiale i klagehåndtering. Faktisk viser undersøgelser, at succesfuld klagehåndtering kan skabe de mest loyale gæster. Desværre er det få virksomheder, der prioriterer klagehåndtering. Klagehåndtering er blevet vigtigere end nogensinde, fordi vores gæster oftere klager foran et større publikum, nemlig online.
Hør mere
Ønsker du mere information, så kan du skrive til info@asnaes-vangstrup.dk eller ringe på 70 23 48 08.
Du kan også udfylde nedenstående formular.
Dit udbytte
Du ved, hvorfor vi klager, og hvorfor vi ikke klager
Du kan analysere og kategorisere klager og den klagende
Du ved, hvordan du skal håndtere klagen – mundtligt og online
Du kan vende en uheldig situation til noget positivt
Du kan benytte klager som data til læring og strategiske beslutninger
Du kan bruge din viden om klager til at undgå fremtidige klager
Du kan bruge klager som marketing
Gratis ekstra forløb
Som deltager på vores akademifag tilbyder vi et gratis supplerende forløb med individuel bistand til casearbejdet, opgaveskrivning og eksamenspræsentationen herunder:
Identificere problemstilling
Struktur og indhold i din opgave
Forberedelse af din præsentation i f.eks. PowerPoint
Formidler og facilitator
Marie Louise Larsson
Jeg er uddannet cand. soc. i Service Management fra CBS. Derudover har jeg flere års erfaring inden for restaurant- og hotelledelse samt udvikling af salg og gæsteoplevelser.
Med min akademiske baggrund, krydret med masser af driftserfaring, vil jeg guide dig gennem teorier og værktøjer, der vil berige din hverdag. Jeg stræber altid efter at inddrage virkelighedsnære problemstillinger i min undervisning, så du kan relatere til og forstå viden inden for den kontekst, du kommer med. Derudover træner vi vores færdigheder, så du trygt kan anvende din nye viden i din daglige praksis.
Jeg ser frem til at møde dig.
Praktisk info
Pris
Uddannelsen koster 10.500 kr. ekskl. moms, inkl. et virtuelt univers med alle vores paradigmer, tekster m.v.
Virtuel undervisning
Den virtuelle undervisning foregår i vores virtuelle læringsrum. Vi tilsender dig et link. Det kræver alene, at du har en computer og/eller en mobiltelefon med mikrofon og kamera.
Eksamen
Du afslutter forløbet med en eksamen, som er en mundtlig prøve kombineret med en opgave. Når du består eksamen, får du 5 ECTS-point fra akademifaget: Service, oplevelser og værtskab (AU i service og oplevelser).
Læse-skrive udfordret
Hvis du er læse-skrive udfordret, eller har eksamensskræk, er det ingen hindring. Vi har udviklet særlige metoder, som betyder, at du kan føle dig tryg og godt tilpas på trods af evt. udfordringer.
Målgruppe
Dig, der ønsker at arbejde mere målrettet med klagehåndtering enten på operationelt- eller taktisk niveau.
Dig, der ønsker at få nye redskaber til at dele med kolleger og/eller medarbejdere, så I sammen kan optimere gæsteroplevelsen.
Datoer
Kunne du være interesseret i dette forløb, så er du meget velkommen til at ringe til Gry på 24 84 22 54,
hvor du kan høre mere om datoer, indhold m.m.
Økonomisk tilskud
Økonomisk tilskud
Du kan søge flere forskellige former for tilskud til din uddannelse.
Vi hjælper dig
Skriv til os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig med at afdække de muligheder, der passer til dig. Vi kan også sende dig en beregning på, hvor meget du kan søge, så du er klar over økonomien, før din tilmelding bliver endelig.
SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)
SVU er en lønrefusion for de timer, som du bruger på din uddannelse i arbejdstiden, og derfor ikke er til rådighed for arbejdsgiver.
Du kan søge SVU, hvis du kan svare ja til alt nedenstående:
Du har været ansat i over 26 uger ved uddannelsesstart.
Dit højeste fuldførte uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse – medmindre din uddannelse er forældet, så ring til os, så vi sammen kan afdække dine muligheder.
Du er fyldt 25 år.
Omstillingsfond
Omstillingsfonden er et tilskud, man kan søge, når man uddanner sig.
Bemærk at der tildeles midler efter “først til mølle”-princippet.
Du kan søge om Omstillingsfonden hvis:
Dit højeste fuldførte uddannelsesniveau er en professionsbachelor.
Kompetencefonde
De fleste overenskomster indeholder en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges om tilskud til kurser og uddannelse for medarbejdere.
Uddannelsen udbydes af:
Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup