Unges udespisevaner
Et feltstudie udført på The Host Karrierefestival den 27. april 2023
Dem, vi spurgte:
Vi fik hele 105 besvarelser fra festivalens deltagere fordelt over 3 timer. Deltagerne på karrierefestivalen var generelt meget velvillige til at besvare spørgsmålene og nysgerrige om undersøgelsens formål.
Undersøgelsen viser, at unge i København i gennemsnit anvender 395 kr. inkl. moms på at spise ude pr. uge. Dette svarer til ca. 150 kr. pr. måltid, og et årligt forbrug på ca. 20.000 kr., hvilket er markant over landsgennemsnittet på 114 kr. inkl. moms (2016 tal) per uge. Mange af respondenterne gav uopfordret udtryk for, at de gerne vil reducere deres forbrug af især take-away.
Undersøgelse i overskrifter
67% har 2-3 eller 4+ udespisninger pr. uge
55% har et forbrug mellem 100 og 399 kroner per uge og 88% har et forbrug over 100 kroner per uge
18% har et stigende forbrug og 29% et faldende forbrug, mens de resterende 53% har et stabilt forbrug
53% benytter sig af take-away, 46% cafe / restaurant og 30% af to-go-kaffe (over 100%, idet respondenterne kunne give mere end et svar)
Hvad kan branchen bruge denne indsigt til?
Vi har undersøgt nærmere om unges madkultur og spisevaner. Her er vi faldet over en relevant undersøgelse fra ’Center fra Ungdomsforskning’, der hjælper os med fortolkning af det vi så i vores feltstudie:
Madkulturen blandt unge er styret af:
Klima
Sundhed
Krop
Fællesskaber
Opdelt i grupper viser en undersøgelse:
Flest identificerer sig som kropsbevidste fælleskabssøgende
Næstflest er ’komfortable kødelskere’ (med fokus på magelighed og mæthed)
Når mange i vores undersøgelse tilkendegiver et faldende forbrug, og kombineret med take-away som primær kilde til udespisning, kan det hænge sammen med netop et ønske om at fremstå med en større identitet indenfor klima og sundhed, og hvor praksis gennem nuværende udespisevaner ikke helt lever op til det ønske.
Som restauratør må du forhold dig til de aktuelle tendenser. Her er vores bud på, hvad du kan tage med til næste strategimøde om dit menukort og din markedsføring:
Aktivering af fællesskaber omkring maden
Klima og bæredygtighed – selve maden, men også jeres arbejde med lokale råvarer, ansatte mv.
Læring og formidling, der hjælper til en ønsket klimabevidsthed
Magelighed og mæthed – for hvem og hvordan vælges det til eller fra i din forretning?
Den yngre generation er villig til at bruge penge at spise ude, også i en periode af livet, hvor rådighedsbeløbet er forholdsvis lavt, men de stiller krav og stiller spørgsmål, så potentialet i segmentet er stort, men det kommer med en række krav.
Respondenter og kilder
Deltagerne var yngre københavnere der enten er under uddannelse eller i gang med at finde et job. I undersøgelsen blev spis ude defineret som besøg på restaurant / cafe, take-away, coffee to-go og kantinebesøg. Kiosksalg og lignende blev ikke medregnet.
https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/ungdomsliv-og-madkultur.aspx