Gode råd til at komme i gang med jeres ESG-rapportering
Hvad er ESG?
ESG handler om bæredygtighed og står for Environmental, Social, and Governance.
På dansk: Miljø, Sociale forhold, og Virksomhedsledelse.
En ESG-rapport beskriver virksomhedens aktiviteter og håndtering af forhold inden for de tre områder.
Se vores uddannelsestilbud inden for bæredygtighed her
Kom godt i gang:
Efter jeg har hjulpet flere virksomheder med at komme i gang med at rapportere om bæredygtighed i en ESG-rapport, har jeg erfaret, at man bedst kan orientere sig og komme i gang ved brug af følgende plan:
Step 1
Se, hvordan andre virksomheder udarbejder deres ESG-rapporter for at få et overblik over, hvad det er. Tivoli, Loca gruppen, Sinatur Hotel kæden, Hotel Nyborg Strand og Bella Group, er eksempler på virksomheder i branchen, der er har udgivet en egentlig ESG rapport.
- Tivolis bæredygtighedsrapport 2023
- LOCA Gruppens bæredygtighedsrapport 2023
- Sinatur hotellerne 2023
- Bella Group ESG rapport 2023
Step 2
Udvælg de elementer, du kunne tænke dig at medtage i jeres ESG ved brug af dobbelt væsentligheds-matrice (download billede her).
Afdæk, hvilke aktiviteter der har betydning for din virksomheds drift og dens påvirkning af miljøet og samfundet.
Sæt dem ind i matricen ud fra følgende 2 faktorer:
- Virksomhedens aktiviteters påvirkning af miljø og mennesker.
- Bæredygtighedsindsatsers påvirkning af virksomhedens evne til at drive forretning på kort og lang sigt.
Hvilke certificeringer har virksomheden evt. allerede? og hvilke certificeringer kan det give mening at undersøge nærmere. Hvilken betydning og evt. lettelse i ESG rapporteringen, kan opnås ved at få en ny certificering?
Step 3
Overvej/skriv ned, hvordan jeres virksomhed styres, og hvilke politikker, processer, og standarder der følges. I kan bl.a. forholde jer til:
Ledelse og struktur: bestyrelsens og direktionens sammensætning, roller og ansvar, samt beskrivelse af magtbalancen i virksomheden.
Etik og gennemsigtighed: Virksomhedens etiske standarder, integritet og gennemsigtighed i beslutningsprocesser.
Risikostyring og lovgivning: Sikring af, at loven overholdes, og hvordan risiko for virksomhed, medarbejdere og økonomi styres og minimeres.
Engagement: Aktiv inddragelse af medarbejdere, kunder og lokalsamfund.
Langsigtet bæredygtighed: Støtte til virksomhedens langsigtet bæredygtighed, inklusive miljømæssige og sociale hensyn.
Step 4
Registrér det, I gør i forhold til jeres medarbejdere.
S'et kan understøtte arbejdet med E'et og være selvstændige emner som f.eks.:
Trivselsmålinger – begynd på dem, hvis I ikke allerede gør det – se branchens trivselsmåling her
Politikker til håndtering af stress og mistrivsel – psykisk førstehjælp.
Hvordan I arbejder med psykologisk tryghed.
Træning af ledere i konfliktløsning og assertiv kommunikation.
Støtte til mangfoldighed, f.eks. gennem egne ansættelser og/eller gennem samarbejde med leverandører.
Sund personalemad.
Step 5
Beregn din virksomheds CO2-udledning og se på, hvordan den påvirker miljøet. For mange er dette i sig selv et kæmpe skridt, der kræver at man forstår hvor data findes. Det kan være en stor lettelse, at data overføres via en digital løsning. Det både letter arbejdsgangen, og skaber mere valide data.
Klimaaftrykket er den måleenhed, alle har fokus på. Derfor er det vigtigt at prioritere beregningen af den samlede CO2-udledning fra din virksomhed. At have overblik over klimaaftrykket er allerede vigtigt for at kunne tiltrække kunder. Det samlede klimaaftryk består af:
Scope 1 – Klimaaftrykket ved brug af gas i tilberedningen og transport i firmaets køretøjer.
Scope 2 – Aftrykket ved brug af el, varme og vand i virksomheden.
Scope 3 – Aftrykket skabt i værdikæden ved indkøb af mad, køkkenudstyr, emballage, medarbejdertransport, serviceydelser, reparationer og installationer til køkkenet.
Emner til inspiration - udarbejdet af Casper Kielland - Infood:
Indkøb
Klima, biodiversitet og lokalsamfund har afgørende betydning både for mennesker og miljø -og betydning for økonomien i den enkelte virksomhed, både på kort, mellem og lang sigt.
Årsagen er, at indkøbere i en nær fremtid kan stå over for problemer med at skaffe de rigtige råvarer pga. klima- eller biodiversitetskrisen. For eksempel oplever bønder i Sydeuropa mange tørker, som er ødelæggende for produktionen af basale grøntsagsafgrøder og olivenolie. Klimaforhold kan samtidig forårsage kollaps af lokalsamfund, fx hvis vestafrikanske kakaobønder oplever mangeårig tørke, som driver dem fra deres plantager, da de står uden indkomst samtidigt med at kakaoproduktionen forsvinder.
Det er her, man har mulighed for at drive en god forretning og sætte et positivt aftryk, hvis man understøtter, at indkøberne formår at skabe gode aftaler med enkelte landmænd, så landmanden får økonomi til at drive sit landbrug sundt og langsigtet, hvilket styrker lokalsamfundet. Hvis man samtidig understøtter, at bonden dyrker på en måde, som er hensigtsmæssig for klimaet og naturen/biodiversiteten, skaber det en sammenhængende positiv mekanisme.
Medarbejdertrivsel og tiltrækning af arbejdskraft
Det er relevant for mange virksomhedsejere og har afgørende betydning for virksomhedens overlevelse, samtidig med, at en godt rekrutteringsgrundlag har stor indvirkning på samfundet. Hospitality-virksomheder i yderområderne kan have meget svært ved at tiltrække arbejdskraft, hvilket indlysende nok er et problem for disse virksomheders indtjening.
Vand
I Danmark betragter vi som regel ikke rent vand som en mangelfuld ressource. Alligevel er vi gennem mange år blevet lært, at man skal spare på vandet. De enkelte virksomheder bruger mange penge på at spare på vandet, bl.a. for at kunne spare penge på vandregningen, men også fordi det er en nem, positiv historie at fortælle, at man sparer på vandet. Det går de fleste danskere ud fra, at man gør. Der er dog underliggende strømninger omkring vores danske vandressourcer, som kan få betydning på mellemlangt og langt sigt. I mange år er der blevet råbt vagt i gevær for, at vi er ved at forurene vores grundvandsressourcer i en sådan grad, at vi kan blive nødt til at drikke klorrenset overfladevand. Det er ikke usandsynligt at forestille sig, at en virksomhed ligger et sted, hvor vandet pludseligt bliver dømt udrikkeligt, som det er sket på Fanø. Den enkelte virksomhed kan ikke gøre meget ved at undgå pesticid- eller PFAS-forureninger i vandhanerne, men man kan gøre noget for at kende problematikken og hvad man gør for at skabe en mere positiv fremtid - fx ved at købe økologisk ind og arbejde med lokale bønder og industrier om at sprøjte og forurene mindre.
Dyrevelfærd
I mange år har dyrevelfærd skabt overskrifter i nyhederne, og som en virksomhed, der serverer kød og mejeriprodukter, er det en god idé at være på den rigtige side i indsatsen for at skabe bedre forhold for vores produktionsdyr. På overfladen kan det virke som en simpel problemstilling at købe ind fra produktioner, der skaber bedre forhold for produktionsdyrene. Det er en god historie at fortælle gæsterne om dyrevelfærdskød, og dyr produceret under ordentlige forhold kan give gæsterne en bedre spiseoplevelse. Underliggende har dyrevelfærd mere langtrækkende betydning. Dyreproduktioner med lav dyrevelfærd er nemlig også de produktioner, som er afhængige af skadelige værdikæder. Ved at fortsætte med at købe ind med lav dyrevelfærd opretholder vi alle disse destruktive praksisser, som er skadelige for samfundet og miljøet, og i nogen grad for virksomhedens bundlinje. Alle disse ting kan man vende til en positiv fordel ved at købe ind fra landbrugsbedrifter med færre dyr, mere frilandsproduktion og økologisk produktion og dermed høj dyrevelfærd.
Forurening
Vores konventionelle fødevareproduktion forurener vores miljø med pesticider, PFAS, medicin og ikke mindst næringsstoffer. Når man køber konventionelle fødevarer, bidrager man i høj grad til at fortsætte den skadelige praksis. I de senere år er især PFAS kommet på radaren, hvilket er et særligt stort problem for mennesker og miljø, da disse kemikalier forbliver i miljøet praktisk talt for evigt og kan være skadelige for vores immunforsvar, hormonelle balance, skade leveren, nyrerne og fostre, forstyrre fedt- og insulinbalancen og være kræftfremkaldende. Og der skal nærmest ingenting til, kun få tusinde molekyler er nok. Desværre indeholder rigtig mange sprøjtemidler PFAS som hjælpestoffer. Konventionelle landmænd sprøjter altså stærkt problematiske evighedskemikalier direkte på vores mad. Udover det ved vi, at specielt de konventionelle dyreproduktioner er ophav til store problemer for miljøet i forhold til medicinrester og spredningen af næringsstoffer til vandløb og havmiljøet, og derved dræber alt fiskeliv her. Dette er blot nogle få udsnit af alle de problemer, der følger med forurening fra landbruget. Derfor mener vi, at forureningen forbundet med den mad, der tilberedes og serveres i en restaurant, har afgørende betydning for miljøet og samfundet. Den enkelte restaurant kan gøre en stor, positiv forskel ved at købe mad fra de rigtige producenter, de landmænd, der ikke sprøjter med syntetiske sprøjtegifte, og som har færre dyr per areal. Restauranten kan også skille sig positivt ud ved at fortælle om, hvad der gøres for at mindske forureningen.
Affald
I et årti har madaffald/madspild været på dagsordenen i branchen. At mindske sit madspild er vigtigt både for bundlinjen og for indsatsen på den grønne dagsorden. Ved at blive mere effektiv til at bruge al indkøbt mad i madlavningen og undgå at bestille for meget kan virksomheden sænke sit forbrug af fødevarer og dermed udgiften til disse. Al den mad, som man ikke smider ud, er en besparelse på alle parametre under E’et - CO2, forurening, vand osv. Affald er naturligvis andre ting - emballage, interiør og maskiner, men det samme gør sig gældende. Alle de steder, hvor man forbruger mere end er strengt nødvendigt, koster på den grønne og den finansielle bundlinje. Alt det ved de fleste i branchen. Det vanskelige ved forbruget af mad og materiel er at gøre regnskabet op, for aftrykket af forbruget er svært at få øje på i selve virksomheden. Man kan regne ud, at når man smider 10 kg kød ud, fremfor at den bliver spist, er det skidt. Men hvor skidt? Her er det svært at få øje på, hvad produktionen af kødet faktisk koster mennesker og miljø Det er diffust og langt fra de fleste menneskers dagligdag. Det samme gælder for indkøbet af nyt inventar. Det er også her, der kan ligge en stor risiko for greenwashing. Fx at man køber en ny opvaskemaskine, som forbruger mindre end den gamle. Det koster måske bare 2 års forbrug af den gamle vaskemaskine at producere den nye. Hvad er så bedst? Er det grønt at købe nyt og bedre? I alt det, der har med forbrug at gøre, og dermed affald fra overforbrug eller daglig drift, ligger der store usikkerheder, risiko og mangel på viden, men samtidig også muligheder for optimering, en ægte, god historie og grøn profilering. Derfor ligger Affald i den høje kategori for begge akser.
Energiforbrug
Med energiforbrug taler vi om det direkte forbrug af el, varme og gas, som branchen selv står for. Selvom energiforbrug længe har været på dagsordenen som en af de store syndere for klimaet, og stadig er det, ligger de store beslutninger, som kan påvirke energiforbruget i en bæredygtig retning, i højere grad et andetsteds end i branchen, ej heller den enkelte virksomhed. Branchen kan skifte ud til energibesparende LED-pærer, lavenergimaskiner osv., men det betyder langt mere, at der fra politisk side besluttes, at fx hele Danmark lægger om til vedvarende energi. Derfor mener vi, at energiforbrug har mindre påvirkning af miljøet og samfundet og den finansielle bundlinje set i forhold til branchen og den enkelte virksomhed. Dog er der risiko for, at internationale kriser kan føre til enorme stigninger i udgifter, som vi har set det med inflationen i ‘22-’23, hvilket kan slå bunden ud af budgettet, hvorfor den finansielle risiko stadig ligger i den høje ende, men igen ligger løsningen ofte et andet sted end i selve branchen.
Gæster
Gæster er en tosidet størrelse. Gæster kan i høj grad påvirke branchen og den enkelte virksomheds finanser med svingende præferencer og udsving i deres egen økonomi. Heri er branchen ikke væsentlig anderledes stillet end andre brancher med B2C salg, men i hospitality branchen er margenerne ofte meget små, hvorfor den finansielle risiko kan være særligt udtalt, og evnen til at ramme en trend, eller manglen på samme, kan give endog større risiko eller muligheder for den enkelte virksomhed. Gæsterne kan derimod også blive påvirket af branchen, som i sin tid kan påvirke samfundet og miljøet. Fx trendede palæokost meget i 2010'erne, en kost der i høj grad baserede sig på kød. Mange hoppede med på trenden, altså gæster, som lod sig inspirere af spisetilbud. Men at gå over til en kost tung på kød kan have store konsekvenser for klimaet. Modsætningsvis har det seneste fokus på planteprotein og bælgfrugter fra branchens side påvirket gæsterne, til i sin tid at positivt påvirke miljøet. Derfor ser vi, at branchens forhold og håndtering af gæster har en høj mulig påvirkning af branchens finanser og en middel påvirkning af samfundet og miljøet.
GDPR
Det kan være dyrt at overholde GDPR-lovgivningen og sikre, at der ikke bliver sløset med personfølsomme oplysninger. Det kan også give dyre bøder at overtræde lovgivningen, hvilket kan påvirke virksomhedens finanser væsentligt. Der er begrænset risiko for samfundet og miljøet ved, at branchen som helhed eller den enkelte virksomhed overholder lovgivningen. Derfor ligger GDPR på hhv. lav og middel påvirkning i vores vurdering.
Klimaaftrykket er den hårde valuta inden for ESG-rapportering
Råd nr. 1:
Lad dig inspirere af andre virksomheders ESG-rapporter både inden for og uden for branchen.
Inden for branchen:
Tivoli og LOCA gruppen udgiver hvert år ESG/bæredygtighedsrapporter i høj kvalitet, som kan give dig god inspiration:
Uden for branchen:
Novo Nordisk og Novozymes er blandt de første firmaer i Danmark, som udgav ESG/bæredygtighedsrapporter. Deres rapporter kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad dygtige rapportører har fokus på
Råd nr. 2:
Brug en dobbelt væsentlighedsmatrice til at udvælge de emner, I vil medtage i en ESG-rapport.
Se et eksempel på en dobbelt væsentlighedsmatrice her.
I en dobbelt væsentlighedsvurdering skal man se på muligheder og problemer for begge akser på et kort, mellemlangt og langt perspektiv og hvilken relativ betydning disse har for ens virksomhed.
Matricen skal kun fungere som inspiration til, hvad man kan undersøge i sådan en vurdering, ikke hvad der absolut gælder for den enkelte virksomhed.