Uddannelser > Talentuddannelser > Service- og oplevelsesøkonom

Service- og oplevelsesøkonom

online


Få et bredt kendskab til alle modellerne inden for service og oplevelse i hospitality.

  • Udvide din forretningsmæssige ekspertise. Med andre ord - lær at tjene penge til virksomheden.

  • Styrke dine kompetencer og viden om den daglige drift hospitality.

  • Udvikle selvtillid til at tackle ledelsesansvar fordi du får kendskab til teorier og modeller på området.

  • Lære at arbejde effektivt på tværs af funktioner og kulturer.

  • Mestre oplevelsesøkonomi, der fokuserer på at skabe unikke og mindeværdige oplevelser for kunderne.

  • Få værktøjer til at implementere oplevelsesøkonomi i din organisationskultur.

Uddannelsen vil du kunne tage samtidig med, at du passer dit arbejde som medarbejder eller ny leder i branchen. Du får mange grundlæggende færdigheder og kompetencer, og vores undervisere sørger for, at undervisningen hele tiden tager udgangspunkt i og har fokus på erhvervslivet.

Vi sætter alt ind i en ramme, der vurderer, om det er økonomisk rentabelt og bæredygtigt.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du meget velkommen til at ringe til Gry på: 20 73 71 13

Dania udbyder i samarbejde med Asnæs & Vangstrup Service- og oplevelsesøkonom online.

Vil du skabe fremtidens fedeste oplevelser? Vil du samtidig udvide din forretningsforståelse, forberede dig på lederroller samt blive rigtig dygtig inden for oplevelsesøkonomi? Så tilbyder vi en unik mulighed.

Uddannelsen Service- og oplevelsesøkonom er skabt til dig, der ønsker at tage det næste skridt i din karriere. Gennem uddannelsen vil du sammen med din Traineevirksomhed:

Tusind tak for en fantastisk rejse. Jeg er max motiveret - både privat og arbejdsmæssigt. Det har været en fornøjelse hver gang.
— Udsagn fra tidligere kursist

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med

Fakta

Titel
Service- og oplevelsesøkonom

Uddannelsesniveau
Kort videregående uddannelse, 120 ECTS-point

Varighed
2 år med mulighed for at søge merit for praktik så du kan afkorte uddannelsen med 3 mdr.

Praktik
3 måneders SU-berettiget praktik

Studiestart
1. september

Uddannelsesby
Online

Undervisningssprog
Dansk

Ansøg
via optagelse.dk (serviceøkonom e-learning Randers)

 

Hvilke fordele, kan du opnå?

Med en uddannelse som Service- og oplevelsesøkonom har du mange muligheder for at læse videre og bygge ovenpå.

Du kan blandt andet læse videre på en professionsbachelor i International Hospitality Management, Sportsmanagement, innovation og entrepreneurship, e-handel eller design og business.

Der er også mulighed for at bygge videre på uddannelsen i udlandet.

Mulighederne for videreuddannelse som serviceøkonom udvikler sig løbende, og hvilke muligheder du har, vil også afhænge af, hvad du i øvrigt har af uddannelse og erfaring.

Vi sætter alt ind i en ramme, der vurderer, om det er økonomisk rentabelt og bæredygtigt.

 

Hvad kommer du til at lære?

Det handler ikke kun om at smile og sige "Velkommen" – det er en hel videnskab om at sørge for, at alt fra start til slut er tip-top, så gæster får en oplevelse, de aldrig glemmer. Her er, hvad du bliver mester i, når du tilmelder dig og dykker ned i at lære om serviceværdikæden:

  1. At forstå gæster: Du lærer at tænke som dine gæster og finde ud af, hvad de virkelig vil have, selv før de selv ved det.

  2. At designe oplevelser: Du bliver den, der tegner kortet for, hvordan gæsterne går fra "Hej" til "Wow, det var fedt"

  3. At holde kvaliteten i top: Det handler om altid at sikre, at alt, fra snacks til service, er i verdensklasse.

  4. At jonglere med dagens opgaver: Du får styr på, hvordan man holder tusind bolde i luften og sørger for, at alt kører, som det skal.

  5. At løse kriser på stedet: Når noget går galt, er du den, der holder hovedet koldt og finder en løsning i en fart.

  6. At lede ændringer: Du lærer at skøjte gennem forandringer og holde alle glade, selv når tingene skifter retning.

  7. At bygge broer mellem mennesker: Du bliver en mester i at skabe gode arbejdsrammer for dig selv og dine kollegaer, så alle trives som dem de er.

  8. At forstå tallene: Selvom matematik måske ikke er dit yndlingsfag, viser vi dig, hvordan penge og planer spiller sammen for at skabe magi.

  9. At tænke stort: Du lærer at drømme stort og se, hvordan du kan gøre din service til noget, alle taler om.

  10. At kommunikere som en pro: Det handler om at få dit budskab ud, så alle forstår det, første gang du siger det.

  11. At arbejde i et team: Du finder ud af, hvordan man får det bedste ud af alle i gruppen, så I sammen kan skabe noget fantastisk.

Ved at lære noget om alt, er du ikke bare god til dit job – du bliver uundværlig, fordi du sørger for, at gæsterne altid har en oplevelse, de vil huske. Og hvem ved, måske ender du med at revolutionere, hvordan vi alle tænker på service.

 

Er du ikke bekendt med studiemiljøet, kan du se mere her

Forestil dig, at din uddannelse er en rejse, hvor målet er at samle en skattekiste af viden og færdigheder. Denne rejse er opdelt i etaper, som vi kalder semestre.

Hvad er et semester? Et semester er typisk omkring et halvt år - fra 1-februar til juli ( forår) og igen fra 1. september til december (efterår). I løbet af et semester har du forskellige moduler, hvor du lærer om specifikke emner.

Læse et semester ad gangen: Når vi siger, at du læser et semester ad gangen, betyder det, at du fokuserer på den aktuelle etape af din rejse. Du tager et bestemt antal kurser i løbet af dette halvår, arbejder på at bestå dem, og så bevæger du dig videre til næste etape eller semester, når du er færdig.

Hvad er ECTS-point? ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er en måde at måle, hvor meget arbejde og indsats du har lagt i dine kurser. Hvert kursus du tager, giver dig en bestemt antal ECTS-point. Når det kommer til videreuddannelse, fungerer ECTS-point som adgangsbilletter. For at starte på en ny uddannelse, især på kandidatniveau eller højere, skal du have samlet et bestemt antal ECTS-point fra din bacheloruddannelse eller tidligere studier.

 

Her kan du se overskrifterne på de forskellige fag på studiet

  • Tema 1: Service og oplevelser, 15 ECTS
    Her er gæsterejsen og oplevelsen i fokus.

  • Tema 2: Samarbejde og relationer, 15 ECTS
    Her er trivsel og ledelse i fokus.

  • Tema 3: Forretningsforståelse, 15 ECTS
    Her er forståelsen for sammenhængen med økonomien, processer m.v. i fokus.

  • Tema 4: Forretningsudvikling, 25 ECTS
    Her er innovation og udvikling i fokus.

  • Valgfag, 5 ECTS

  • Valgfag lokalt, 10 ECTS

  • Valgfag, 5 ECTS

  • Praktik, 15 ECTS (kan søge dispensation)

  • Det afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS

Undervisningen vil blive gennemført med en kombination af bl.a.:

  • Ugens ‘Studie Kick off’

  • Præsentation af modeller/teorier

  • 'Teori til praksis undervisning' med dataindsamling fra observationstimer på virksomheden

  • Skemalagt gruppearbejde

  • Præsentationer

  • Skrivestue- opgaveskrivning

 

Ansøgningsfrister og link til ansøgning

Søg frem til studiestart i august

Her skal du søge om optagelse – ved at klikke på pilen ved 1. prioritet kan du vælge mellem seks uddannelser, hvor du skal vælge ”Serviceøkonom (online), sommer”, uanset om du ønsker at søge gennem kvote 1 og kvote 2.

Du kan lave din ansøgning i flere omgange, og den er først sendt afsted, når du har underskrevet digitalt med dit MitID. Det sidste skal du til gengæld huske at gøre inden ansøgningsfristen

Du kan også søge via koordineret tilmelding d. 5. juli kl. 12:00

Her skal du søge om optagelse, hvis du ønsker at søge gennem kvote 1 og ønsker at blive optaget alene på baggrund af en dansk gymnasial eksamen. 

Du kan også søge via koordineret tilmelding d. 15. marts kl. 12:00

Her skal du søge om optagelse på en baggrund, som ikke falder ind under betingelserne for at søge til fristen 5. juli. Det gælder:

Optagelse efter ansøgningsfristerne

Du kan blive optaget efter ansøgningsfristerne, hvis vi har ledige studiepladser. Ansøgere, der søger inden fristerne, får dog tildelt en studieplads først.

Optagelse på en ledige studieplads kan både ske efter kriterierne for kvote 1 og kvote 2. 

 

Adgangskrav til kvote 1

For at blive optaget direkte via kvote 1 skal du have bestået en af følgende ungdomsuddannelser:

  • Den almene studendereksamen (STX)

  • Højere forberedelseseksamen (HF)

  • Højere handelseksamen (HHX)

  • Højere teknisk eksamen (HTX)

  • Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)

  • HF-forløb for fremmedsprogede (GIF)

  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

For alle gælder, at du skal have bestået fagene matematik C eller erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi C.

Når du søger om optagelse via kvote 1 sker det udelukkende på baggrund af din eksamenskarakter fra den adgangsgivende eksamen.

Adgangskravene skal være opfyldt ved studiestart. Du kan derfor godt søge om optagelse, inden du er færdig med fx din adgangsgivende eksamen eller supplerende fag.

 

Adgangskrav kvote 2

Søger du gennem kvote 2, tæller flere faktorer med i optagelses-vurderingen. For at søge om optagelse gennem kvote 2, skal du enten opfylde kriterierne for kvote 1 eller en af følgende:

  • Detailhandel med specialer

  • Handelsuddannelse med specialer

  • Gastronom (med specialer)

  • Gourmetslagter (med specialer)

  • Kontoruddannelse med specialer

  • Kontoruddannelse generel

  • Eventkoordinator (trin 2)

  • Bager (trin 2)

  • Konditor (trin 2)

  • Tjener (trin 2)

  • Receptionist

  • Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed samt matematik C eller erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi C

Du kan muligvis blive optaget på uddannelsen, selvom du ikke opfylder de formelle krav. Det kan du, hvis du kan dokumentere, at du har faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de formelle krav. Kontakt vejlederne længere nede på siden, hvis du er interesseret i en individuel kompetencevurdering med henblik på optagelse.

Adgangskravene skal være opfyldt ved studiestart. Du kan derfor godt søge om optagelse, inden du er færdig med fx din adgangsgivende eksamen eller supplerende fag.

Alle ansøgninger via kvote 2 bliver behandlet individuelt.

Læs også vores generelle og uddybende "Op og ned på kvote 2", hvis du vil vide mere. 

 

Kvotefordeling

Kvote 1: 50 %
Kvote 2: 50 %

 

Kandidatreglen

Kandidatreglen betyder, at hvis du allerede har gennemført en kandidatuddannelse fra Danmark eller udlandet, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på den uddannelse, du ønsker optagelse på.

På uddannelser med frit optag uden dimensionering har reglen derfor ingen betydning. 

Er du i tvivl om noget, er vi klar til at hjælpe og vejlede. Ring til os eller send os en mail på HvadKanJegBlive@eaDania.dk, så vender en studievejledere retur til dig.

 

Søg om merit

Hvis du har gennemført relevante uddannelser eller dele heraf i enten Danmark eller udlandet, skal du søge om at få merit. Du er, når du sender din ansøgning, forpligtet til at informere om de relevante uddannelseselementer du har. Læs mere om merit.

 

Praktisk info

Information om uddannelsen
Uddannelsen til Service- og oplevelsesøkonom kombinerer praktik og teori og giver dig mulighed for at omsætte din teoretiske viden i praksis.

Virtuel undervisning
Vi glæder os til at være sammen med dig til den virtuelle undervisning. Vi gør os umage for at tilrettelægge undervisningen, så du bliver involveret og motiveret. Vi har udviklet et helt særligt forløb sammen med nogle af branchens virksomheder, som sikrer, at ALT, hvad du beskæftiger dig med, giver dig kompetencer til dit arbejde OG til at læse videre, hvis det er det, du vil.

Det er en disciplin for sig selv at studere online. Du skal forvente at bruge 37 timer om ugen på studiet, det bliver i en kombination af undervisning, gruppearbejde, lektiecaféer, indsamling af observationer fra dit arbejde i Traineevirksomheden, opgaveskrivning, eksamenstræning m.v.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, og du vil løbende være i dialog med undervisere, som kan understøtte dig i at strukturere din hverdag.

Som studerende deltager du i obligatorisk undervisning i tre timer 3 formiddage om ugen. Du får et skema ved studiestart. Herudover vil du skulle forberede dig, indsamle data i dine observationstimer, arbejde med dine afleveringsopgaver og deltage i online studiegrupper med dine medstuderende.

Eksamen
I løbet af din studietid vil du møde forskellige prøver og eksamener, nogle vil være skriftlige, mens andre vil være mundtlige. Din uddannelse slutter altid med en afsluttende opgave, som du efterfølgende skal forsvare til en mundtlig eksamen. Du kommer til at følge vores særlige eksamensprogram, som vil forberede dig på opgave og eksamen igennem alle modulerne.

I studieordningen kan du se flere detaljer for eksamener og prøver under uddannelsen. Du kan også læse mere i eksamensreglementet.

Læse-skrive udfordret
Hvis du er læse-skrive udfordret, eller har eksamensskræk, er det ingen hindring. Vi har udviklet særlige metoder, som betyder, at du kan føle dig tryg og godt tilpas på trods af evt. udfordringer.

 

Økonomi og SU

Uddannelsen er SU-berettiget. Du kan læse mere om SU på su.dk.

Bor du i lejebolig kan du muligvis få boligstøtte af din bopælskommune. Dine specifikke muligheder må du forhøre dig om hos din kommune.

 

Ekstra tilbud

Vi tilbyder lektiecafé, events med meget mere, fordi du på studiet bliver en del af Asnæs & Vangstrups netværk.

 

Samarbejdspartnere

Som statslig uddannelsesinstitution har Dania udbudsretten til at levere denne uddannelse på akademiniveau, som leveres i samarbejde med Asnæs & Vangstrup.

 
 

Hør mere

Ønsker du mere information, så kan du skrive til info@asnaes-vangstrup.dk eller ringe på 70 23 48 08.

Du kan også udfylde nedenstående formular.