Oplevelsesøkonomi


Oplevelsesøkonomi sætter fokus på, hvordan du på strategisk plan skaber oplevelser, der giver værdi både for gæsten og for virksomheden. Du vil få skærpet din viden om at udvikle, tilpasse og implementere unikke gæsteoplevelser, der øger gæsteloyalitet, og bidrager positivt til forretningens bundlinje.

Gennem forløbet bliver du introduceret til relevante virksomhedsanalyser og metoder for innovation, positionering og strategi. Hermed kan du både strategisk og operationelt skabe oplevelser der differentierer virksomheden fra konkurrenter og skaber høj gæsteloyalitet. Dette fag handler om: innovation, differentiering, positionering og gæsteloyalitet.

Jeg fik en øjenåbner for at tænke ud af boksen, også selvom det ikke passer ind i ens koncept. I dag sætter jeg mange spørgsmålstegn ved vores gæsters rejse hos os, og om dét vi gør, er det rigtige. Det gjorde jeg ikke før, jeg havde været på Oplevelsesøkonomi
— Camilla Mørkvig, receptionschef for Wakeup Copenhagen

Hør mere

Ønsker du mere information, så kan du skrive til info@asnaes-vangstrup.dk eller ringe på 70 23 48 08.

Du kan også udfylde nedenstående formular.

 

Dit udbytte

  • Du får indsigt i din virksomheds omverden, og du bliver opdateret med de nyeste trends inden for oplevelsesbranchen. Derudover bliver du introduceret til udviklingen af oplevelsesøkonomi og formålet med at arbejde strategisk med det.

  • På et konkurrencedygtigt marked skal du kunne prisfastsætte dine produkter, så du både skaber oplevelsen for gæsten, og sikrer indtjening til virksomheden.

  • Du bliver skarp på at finde din virksomheds særlige styrkeposition i markedet, og du får et indblik i, hvilke parametre der kan optimeres.

  • Du bliver tryg ved at arbejde med strategimodeller, og kan bidrage til at udvikle virksomheden strategisk for at styrke jeres positionering i markedet.

  • Du får viden om, hvordan gæsteoplevelser skal formidles og sælges, så du i sidste ende kan øge prissætning og stå stærkere på markedet som brand.

  • Du lærer at anskue virksomheden på strategisk plan, og lede innovationsprocesser der skaber oplevelser til at matche samfundets trends.

  • Du får konkrete værktøjer og teorier til at skabe og gennemføre konkrete innovationsprocesser med henblik på at arbejde både strategisk og operationelt med gæsteoplevelsen, så I differentierer jer fra konkurrenter.

  • Du lærer bl.a.: SWOT/TOWS, sansogrammet, oplevelseskompasset, innovationsværktøjer og –teorier samt modeller til at skabe oplevelser, spidergrammet, de 8 P´er, differentieringsværktøjer, segmentering, loyalitetstrappen, købsadfærd, GAPs model of service quality samt gæsterejsen og kontaktpunkter.

 

Vil du gerne have en fuld akademiuddannelse?

Du kan tage dine akademimoduler, fordi du ønsker udvikling og viden.

Hvis du også ønsker en afsluttet akademiuddannelse, så kræver det 50 ECTS inden for en periode på seks år.

I særlige tilfælde kan der søges dispensation på skolen i overensstemmelse med gældende regler. Vi har set, hvor skolen giver dispensation i tilfælde af sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald.

 

Gratis ekstra forløb

Som deltager på vores akademifag tilbyder vi et gratis supplerende forløb med individuel bistand til casearbejdet, opgaveskrivning og eksamenspræsentationen herunder:

  • Identificere problemstilling

  • Struktur og indhold i din opgave

  • Forberedelse af din præsentation i f.eks. PowerPoint

 

Formidler og facilitator

Marie Louise Larsson

Jeg er uddannet cand. soc. i Service Management fra CBS. Derudover har jeg flere års erfaring indenfor restaurant- og hotelledelse, samt udvikling af salg og gæsteoplevelser.

Med min akademiske baggrund krydret med masser af driftserfaring, vil jeg føre dig igennem teorier, værktøjer og refleksioner, som vil inspirere dig til at se din virksomhed i et mere strategisk lys. Vi træner i at tænke 360 grader om gæsteoplevelsen og udvikle den med henblik på at skabe merværdi for din virksomhed.

Jeg glæder mig til at møde dig!

 

Praktisk info

Pris
Uddannelsen koster 16.800 kr. ekskl. moms og forplejning.

Vælg selv om du vil deltage fysisk eller virtuelt
Vores undervisning kan gennemføres enten ved at være fysisk til stede hos os i Holte eller i hyggelige omgivelser derhjemme. Vi har investeret i skærme, mikrofoner, kameraer mv., som sikrer en optimal læringsoplevelse, uanset om du deltager fysisk eller virtuelt. Dette kaldes på fagsproget synkron hybrid. Vi har altid haft fokus på, at den virtuelle undervisningsoplevelse skal have samme kvalitet som den fysiske. Med de nye investeringer har vi mulighed for at skabe et rum for gode samtaler, uanset om nogle deltager hjemmefra og andre er til stede i Holte.

Eksamen
Du afslutter forløbet med en eksamen, som er en mundtlig prøve kombineret med en opgave. Når du består eksamen, får du 10 ECTS-point fra akademiuddannelsen: Oplevelsesøkonomi (AU i service og oplevelser).

Læse-skrive udfordret
Hvis du er læse-skrive udfordret, eller har eksamensskræk, er det ingen hindring. Vi har udviklet særlige metoder, som betyder, at du kan føle dig tryg og godt tilpas på trods af evt. udfordringer.

 

Målgruppe

Dig, der ønsker at sætte strategisk fokus på oplevelsen, således at du har et overblik over, hvordan oplevelsen i jeres virksomhed kan udskille jer for konkurrenterne.

Dig, som ønsker en markedsføringsmæssig indsigt. Det er en fordel at du har mulighed til at få indflydelse på jeres produkter, ydelser, markedsføring m.v.

Forløbet henvender sig også til oldfruer, housekeeping og teknik.

 

Datoer

Efterår 2024

Modul 1: 9. + 10. oktober

Modul 2: 23. + 24. oktober

Modul 3: 18. + 19. november

Eksamen/afslutningspræsentation (30 min.): 6. december

Forår 2025

Modul 1: 10. + 11. marts

Modul 2: 24. + 25. marts

Modul 3: 7. + 8. april

Modul 4: 28. + 29. april

Eksamen/afslutningspræsentation (30 min.): 7. maj

Udbudt af Dania i samarbejde med Asnæs & Vangstrup

I samarbejde med Cphbusiness

 
 

Økonomisk tilskud

Økonomisk tilskud
Du kan søge flere forskellige former for tilskud til din uddannelse. 

Vi hjælper dig
Skriv til os på uddannelse@asnaes-vangstrup.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig med at afdække de muligheder, der passer til dig. Vi kan også sende dig en beregning på, hvor meget du kan søge, så du er klar over økonomien, før din tilmelding bliver endelig.

SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)
SVU er en lønrefusion for de timer, som du bruger på din uddannelse i arbejdstiden, og derfor ikke er til rådighed for arbejdsgiver.

Du kan søge SVU, hvis du kan svare ja til alt nedenstående:

  • Du har været ansat i over 26 uger ved uddannelsesstart.

  • Dit højeste fuldførte uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse – medmindre din uddannelse er forældet, så ring til os, så vi sammen kan afdække dine muligheder.

  • Du er fyldt 25 år.

Omstillingsfond
Omstillingsfonden er et tilskud, man kan søge, når man uddanner sig.
Bemærk at der tildeles midler efter “først-til-mølle” princippet.

Du kan søge om Omstillingsfonden hvis:

  • Dit højeste fuldførte uddannelsesniveau er en mellemlang videregående uddannelse som professionsbachelor.

Kompetencefonde
De fleste overenskomster indeholder en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges om tilskud til kurser og uddannelse for medarbejdere.

Uddannelsen udbydes af:

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Asnæs & Vangstrup