Mobiltelefoner på arbejdspladsen – er det tid til at gentænke jeres politik?

Smartwatches er blevet en naturlig del af manges hverdag. Der trackes skridt, måles puls, høres yndlingsmusik, modtages beskeder- og opkald. Vi får mange nye medarbejdere ind i branchen disse dage, og vi oplever, at de mobiltelefonpolitikker der er i medarbejderhåndbøger ikke overholdes, fordi de måske ikke er tidssvarende.

Betyder det, at vi skal opdatere vores mobiltelefonpolitik? Mange steder er det okay at have mobilen på sig – på lydløs, selvom det ikke altid er dét, der står i medarbejderhåndbogen. Man skal naturligvis ikke lade sig forstyrre af en buzzende telefon under service. Det er heller ikke god tone at tjekke sin telefon foran gæsten, men må den medbragte mobiltelefon være synlig for gæsten? Hvad med når man arbejder ude i køkkenet eller på værelserne, hvor gæsten ikke ser én? Eller må man gå og høre musik/lydbog, imens man rydder op på tørlageret? Og hvad med pauserne? Er det god tone, at man sidder ved frokosten og har næsen dybt nede i sin skærm? Og så er der dét med hygiejnen. Spørgsmålet er også, hvad man stiller op med et Smartwatch?

Vores erfaringen er, at man skal være realistisk.
Teknologien er med overalt, og mange føler, at det er et helt naturligt element i hverdagen – også i arbejdstiden.
Formålet med at lave regler/personalepolitikker for mobiltelefoner er at forebygge, at brugen af mobiltelefonen tager overhånd. I forhold til tale, sms, sociale medier og musik for at sikre en arbejdsplads, hvor vi er nærværende og til stede omkring hinanden og de opgaver, vi udfører sammen for vores gæster.
Det er også vigtigt at alle på arbejdspladsen er vidende om, hvad der forventes, så der ikke opstår unødige konflikter.

Vi har samlet nogle spørgsmål til jer, som I kan overveje, forinden I opdaterer jeres mobiltelefonpolitik, og får aftalt, hvad I synes, er acceptabelt hos jer?

  • Skal man bruge telefonen i hverdagen til at tage stemningsbilleder med til SoMe?

  • Øger det trivslen, at medarbejderen ved, at børnehaven/skolen altid kan få fat i én, hvis der sker noget?

  • Hvornår er det okay at tjekke, om der er opkald eller andet, man skal se på sin telefon?

  • Er I enige om, at der aldrig føres lange private telefonsamtaler i arbejdstiden?

  • Er det okay at korte nødvendige samtaler, er tilladt i arbejdstiden i begrænset omfang?

  • At vi altid tænker på hygiejne, når vi har rørt ved vores mobiltelefon?

  • Kan mobilen benyttes diskret i pauserne?

  • Er det god tone, når vi arbejder alene i et område? Må vi godt høre lyd uden at det forstyrrer andre, men vi skal stadig være kontaktbar?

  • Må vi have høretelefoner i ørerne, hvis vi står i opvasken?

  • Hvis man har høretelefoner på, må man så kun have dem i det ene øre, så man er kontaktbar?

  • Kan vi kræve ikke at have mobiltelefonen på os, men stadig stille krav til at holde sig opdateret på intranet, vagtplaner m.v.?

  • Skal der være et særlig indrettet rum, hvor vi kan tjekke vores mobil?

  • Hvad med vores medarbejderapps? Kan vi bede vores medarbejdere om at holde sig opdaterede, hvis de ikke har adgang til deres mobiltelefoner?

  • Hvis vi skal lægge vores telefon i en skuffe, hvor tit må vi så åbne skuffen og kigge til den?

  • Hvordan trækker vi os til side, hvis vi skal føre en samtale?

  • Skal Smartwatches være på flyfunktion ved gæstekontakt?

 
 

Vil du have hjælp til at få styr på onboardingprogrammet, opdatere jeres politikker og meget mere?

Vi har lavet et forløb, hvor vi hjælper dig med det hele, og lige nu er der en unik mulighed for at få tilskud til at få det gjort, så du ikke belaster budgettet unødigt.
Der kommer mange nye medarbejdere, og det er vigtig, at jeres rammer for medarbejderne står helt skarpt. Vi har udviklet en uddannelse i Human Resource Management.
Udover at du bliver uddannet inden for Human Resource Management, er der tilknyttet et rådgivningsforløb, der hjælper dig med at få styr på dine løse ender, giver dig paradigmaer til at kunne løfte opgaven m.v.
Uddannelsen, der udløser 10 ECTS-point, har opstart den 21. april og har både fysiske og virtuelle undervisningsdage.

I hotel- og restaurationsbranchen har man som leder ofte ansvaret for HR uden nødvendigvis at have den fornødne indsigt i, hvad det indebærer, eller de rette værktøjer.
På uddannelsen lærer du bl.a.:

  • At positionere din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads.

  • Du bliver i stand til at kortlægge og forudsige jeres behov for medarbejdere i forhold til hvor organisationen bevæger sig hen.

  • Du får styr på alle de processer, der skal til for at sikre den professionelle medarbejderrejse og medarbejderoplevelse.

  • Du får værktøjer til at udarbejde og styrket virksomhedens rammer i form af politikker, krænkelsespolitikker, whistleblowerordning m.v.


Gry Asnæs er underviser i Human Resource Management.
Du er velkommen til at kontakte Gry Asnæs på tlf.: 20737113 eller mail: gry@asnaes-vangstrup.dk for mere information eller tilmelding.

Previous
Previous

Styrk processerne

Next
Next

Hvordan har I forberedt jer i forhold til krænkelser?